2. Randers Dronningborg er en del af Det Danske Spejderkorps.
Vi er ca. 70 drenge og piger og 10 ledere.
Grupperne i DDS har deres egen tørklædefarve. Vores farve er sort.
Vi kan tilbyde en hel spejdertid, lige fra familiespejd for de 3-6 årige til seniorer på 18-23 år.
Gruppen er grundlagt i 1929, og har i dag til huse på Holbækgårdvej 6. Gruppen har igennem sin historie haft lokaler flere forskellige steder. I starten hørte gruppen hjemme i Randers centrum men har med tiden bevæget sig længere og længere øst.
Vi har nogle traditioner, som vi vender tilbage til hvert år:
-Divisionsturneringen i april er en konkurrence for alle blå spejdere i Randelsborg Division.
-Sommerlejren ligger i skoleferien - dog tager mikroerne på sommerlejr inden skoleferien.
-Stor-Hiken i september er en tværkorpslig konkurrence for spejdere mellem 12 og 18 år.
-Mini-Hiken i september er en tværkorpslig konkurrence for spejdere mellem 6 og 12 år.
-Gruppe-/oprykningsturen i oktober er for spejdere, ledere, forældre og søskende. Her har familierne mulighed for at overvære den højtidelige ceremoni, når spejderne skifter gren på grund af alder.
-Juleturen i november er for alle spejdere og ledere.
-Desuden har hver gren sine egne traditioner og ture.